Ferie Tips

Ferie Tips

Restauranter i næromtådet 

Skulle i have lyst til en stor dejlig steak, kan vi anbefale Restaurant Massouri på torvet i Massouri (Stelios og Maria). De har også børnevenlige retter og højstole til mindre børn. Endvidere er der fra restauranten en pragtfuld udsigt til Telendos.

Skulle lysten falde på alt godt fra havet, kan vi på en varm vindfri dag anbefale Zorbas, der ligger ned af trappen til stranden. De serverer en pragtfuld mixed fiskeplatte for ”2” (bestil endelig ikke ekstra til). Endvidere har de prisbillige børnemenuer men ingen børnestole. Pas dog på børnene da der er langt ned og mange trappetrin. Endvidere kan de anbefales for en god frokost.


På torvet ligger endvidere Sunrise der bla. serverer lækre snackretter og spændende coctails

Swimmingpools

På Hotel Plaza er der fri entré til swimmingpoolen for alle. Der er både stor voksenpool, børnepool, billard, dart m.v. samt direkte adgang ned til stranden. Det er dog kutyme at man tager en forfriskning i snackbaren ved benyttelse af poolområdet.


I udkanten af Massouri mod Kastelli kan vi anbefale hotel Elena Village som også har fri entre til poolområdet.

I Myrties kan vi anbefale Hotel Angelika (Barbis) De har ligeledes fri entrè til både voksen og børnepool, dart, spil samt fjernsyn med Disney. Der kan man få en god og billig frokost og de er meget glade for børn. Endvidere er der en fantastisk udsigt, og man kan se ned på bådene der går til Telendos.

Udflugter

Telendos er øen med den sovende prinsesse (jf. sagnet). Fra Myrties går der både med en ½ times mellemrum til øen (pris ca. 2 euro pr. voksen, børn halv pris). Turen tager kun 8 min. og kan varmt anbefales.  Der er ingen biler på øen og fred og ro. Til gengæld er der dejlige strande og græsk gæstfrihed. Vi kan anbefale en god frokost eller aftensmad på Restaurant Plaka.

Emborios også kaldet verdens ende er øens nordligste by. Her er hyggelige strande og følger man vejen op til kirken, og fortsætter ca. 100 m. ligger der en typisk græsk restaurant, hyppigt besøgt af de lokale, med en fantastisk udsigt over bugten.


På vejen mod Emborios kan vi anbefale et stop på Pirates Beach. Her er gratis leje af kanoer og både og alle er klædt ud som pirater. Meget gæstfrie og glade for børn.

Ja, vi kunne blive ved med lokale seværdigheder, bådture, dykning, klatring m.v. men dette er de steder vi vender tilbage til igen og igen rejsende med mindre børn. Så check internettet og lokale brochure for inspiration eller gå på opdagelse på egen hånd.