Praktiske oplysninger

 Praktiske Oplysninger

Ved ankomst til Kos:

Tag det roligt i har ferie, spørg evt guiderne, hvis i er med charter, om hvornår båden afgår, og hør om de har et par ledige pladser, de plejer at være meget hjælpsomme. Tag en taxi ned til båden i Mastihari, husk at fortælle at i skal til Kalymnos så i ikke havner i Kos by. Såfremt i skal købe billetter til båden købes disse i det lille hvide skur på molen, der åbnes normalt ca. 15-20 minutter før afgang.

Ved ankomst til Kalymnos:

Tag en taxi op til huset, medbring gerne et billede af huset. Der er ingen adresser på Kalymnos som vi kender det hjemmefra, men oftes kan chaufføren genkende huset efter et billede. Fortæl at i skal til Massouri op af bjergvejen mellem de 2 kirker, 200 m. før hotel Moussas, ved fårehyrden til danskernes hus. 

Vedr. Huset:

Falder afrejsedato for gæsterne før jer på samme dato som i ankommer, vil rengøringen evt. ikke kunne nå at få det sidste vaskede sengelinnet m.v. tørt ned på plads. Vi beder jer her om at være forstående for selv at måtte være behjælpelige med at tage det ned, så vi kan være så fleksible som muligt mht. lejernes ønsker.

Strøm samt vand er der tændt for når i ankommer, og der vil være lidt vand på flaske, vandet i hanerne kan ikke drikkes. I må gerne bruge de ting vi har i huset, men husk at fylde op igen, så der er klar til de næste. Husk at tænde for køl og frys.( stilles på ca. 2-3 )

Hvis i vil bruge vaskemaskinen, som står under trappen bag den lille sorte låge, så husk at køre maskinen igennem uden tøj første gang, så det vand der evt. står i bundkaret bliver udskyllet. Skyl ligeledes opvaskemaskinen igennem før brug. OBS: ved åbning af låge, drej vælgeren over på tænd/sluk og vent ca. 3 min.

Hvis i skal bruge air-con, tag fjernbetjeningen og tænd, brug piletasterne for at opnå den ønskede temperatur som nu vises i displayet.

Hvis i skulle få dårligt vejr og ingen sol, kan det være at der ikke er noget varmt vand. På el-tavlen ved badeværelset er der et relæ med en dobbelt knap, denne påvirkes og den røde lampe vil lyse. Dette betyder at varmelegemet i varmtvandsbeholderen er tændt, vent ca. 20 minutter og der vil være varmt vand igen (husk at slukke igen så varmelegemet ikke bliver brændt af).

Vedr. tv samt anlæg, brug fjernbetjeningerne og prøv jer frem ellers er der div. manueller i øverste skuffe under tv. Der ligger også en USB-nøgle med lidt blandet musik hvis man skulle blive træt af den græske radio.

Når i skal handle, tag da bussen (der er busstopsted lige neden for trappen) eller taxi til supermarked eller gå ned til det lokale supermarked i byen og afgiv bestilling, han vil ofte være villig til at fragte jeres indkøb op til huset, som regel dagen efter og der kan i afregne med ham. Husk dog at fortælle ham at i låner danskernes hus.

Vedr. affald brug den grønne container lidt nede af vejen til højre, her kommer man alt i. Hvis i har fyldte affaldsposer så gå ned med dem, de kan stilles udenfor men pas på kattene de ødelægger som regel de fyldte poser hvis de kan komme til det. Kattene skal ikke fodres!

Vedr. Havemøbler, vær opmærksom på at bordpladerne er lavet af glas! Alle møblerne vil stå i stuen når i ankommer, hvis der ikke er nogle umiddelbart før jer. Hvis i ødelægger noget eller der mangler noget, så fortæl os det, evt. køb det pågældende på stedet, så det ikke mangler når de næste kommer.

Husk at vise hensyn og at opføre jer ordentligt selv om i bor i ”eget hus”.

Vejen til byen:

Når i skal ned til byen eller videre er der 3 muligheder. Den hurtige er bytrappen. Den er IKKE for gangbesværede da der er ujævne og ikke lige trappetrin, men det er en køn og hurtig tur. Alternativt kan man følge vejen ned til højre. Efter ca. 200 m. når man på venstre side til en sort jernlåge der går ned til bykirken. Derfra er der en pragtfuld udsigt og man kan gå videre ned til byen via ensartede trapper. Har man klapvogn med eller ikke ønsker trapper kan man følge bjergvejen videre ned rundt om byen, det tager ca. 15 min.

Før afrejse:

Husk billetter til båden, de kan købes i hoved byen. Båden i skal med er normalt den der hedder ”Kalymnon Star” undersøg ligeledes hvornår båden afgår. (dette kan gøres når i ved lejlighed er i hovedbyen, eller i det nye billetkontor overfor restaurant Aura, spørg evt. taxi-chaufføren om hvor billetterne kan købes). De kan dog stadigvæk købes i sidste øjeblik ved det hvide skur på molen. I kan også spørge den lokale guide fra Mytravel-gruppen om hvornår båden afgår og om de har et par pladser (kun ved charter).

Vedr. Afrejse:

Huset skal på afrejsedagen forlades senest kl. 12, hvis ikke andet er aftalt. I skal ikke lukke for vandet eller strømmen, det klarer slutrengøringen, dog skal i samle sengetøj og håndklæder, som i lægger i fletkurvene med mindre i har jeres eget med. Havemøbler m.m. sættes dog på plads igen pga. vind / storm og der ryddes op i huset. 

Ring efter taxi eller lav en aftale med en af de taxier som i har kørt med i løbet af jeres ferie, så ved de også hvor huset ligger (det kan være svært at forklare pr. tlf. ). Hvis i ringer samme dag som i skal hjem, så forklar at huset ligger på bjergvejen mellem de 2 kirker, 200 m. før hotel Moussas,  ved fårehyrden og at i går ned ved vejen og venter (der går som regel 10-20 minutter).

Tak for denne gang og god tur hjem.