Forside

Kalymnos - Massouri

Oplev en græsk perle

Kalymnos, også kendt som svampefiskernes Ø, er Dodekanesernes fjerdestørste Ø og især kendt for klatring, vandring og dykning. Badebyen Massouri som ligger på øens Vestkyst er en lille og rolig by, kendt for sin fantastiske natur og dejlige strande. Her er en hyggelig og rolig stemning og fra byen kan man nyde den pragtfulde udsigt til naboøen Telendos også kaldt den sovende prinsesse.

For yderligere information om Kalymnos anbefales www.kalymnos.gr eller www.kalymnos-isl.gr/en/

Feriehus udlejes

Huset ligger oppe over byen med en pragtfuld havudsigt så langt øjet rækker og bjergene i baggrunden. Bliv ikke overrasket hvis du bliver vækket at hanens galen eller fårenes brægen om morgenen.  Fra huset nås stranden eller torvet på 5 min hvis man benytter bytrappen, eller 15 min hvis man tager bjergvejen eller den hyggelige vej omkring byens lille kirke hvorfra der er en fantastisk udsigt.

Huset er på 90 m2, nybygget i typisk græsk stil og indeholder i stueplan: Stue med sovesofa, køkken med spiseplads, badeværelse med brus, 1 soveværelse med dobbeltseng og 1 børneværelse med 3 sovepladser. På første sal er der et ugenert soveværelse med dobbeltseng. Huset er omgivet af terrasser, alle med pragtfuld udsigt. Endvidere er der en stor tagterrasse samt et lille stykke grund, hvor børnene evt. kan boltre sig.

Udstyr: 26” fladskærm, Home Cinema system, Opvaskemaskine, Vaskemaskine, Køl/Frys, Elkeramisk komfur, ovn, Aircon på alle soveværelser, El-kedel, Sandwich toaster, Babyseng, højstol, vippestol, klapvogn og havemøbler. Endvidere forefindes der sengelinned, håndklæder, service m.v. til ca. 6-7 personer.

For yderligere info kontakt Henrik eller Beth på ferie@kalymnos-house.dk

Pragtfuld udsigt

Fra alle terasserne er der pragtfuld havudsigt og man kan nyde solnedgangen bag naboøen Telendos